Info omkring Værum Vin

Vores Værum Vin som er “Curious” fra Spanien, er desværre midlertidig udsolgt 😥

Vi har talt med Glud Vin, som har lovet at give besked, lige så snart han kender til leveringsdatoen – men vi er bange for, at det bliver på den anden side er sommerferien.

Vi kunne godt skifte mærke, men vi synes ikke det vil give mening, fordi “Curious” er en rigtig god vin – så vi er tålmodige og venter til vinen er hos Glud igen.

Her på siden vil vi, lige så snart vi kender til leveringstidspunktet, skrive det.

Med venlig hilsen

Værum GF og Værum Forsamlingshus

Legepladsen har fødselsdag

Byens legeplads fylder 3 år! 

Derfor inviterer Støtteforeningen til fødselsdagsfest på legepladsen den 7. maj kl. 10 til 12.

Vi byder på et stykke kagemand samt saftevand og kaffe.

Der er fri leg på legepladsen og boldbanen.

Alle er velkomne, uanset om man har børn med eller ej.

Venlig hilsen Støtteforeningen

Affaldsindsamling 3/4 2022

Så er det igen tid til at fjerne affald langs vejene i og omkring Værum.

Vi mødes ved VGF’s klubhus 3/4 kl 10, og fordeler ruterne. Her bliver også uddelt sække og gribetænger.

Når vi er færdige med ruterne, eller senest kl 12, mødes vi igen ved klubhuset, hvor Støtteforeningen giver en øl eller sodavand til alle deltagere.

 

M.v.h. Støtteforeningen

Nyt klubblad og aktivitetskalender ude nu!

Det nye klubblad (nu i farver!) er nu på vej rundt til alle husstande i Værum, Jebjerg og Væth sammen med aktivitetskalenderen for april 2022 – marts 2023. Begge dele findes også her på hjemmesiden.

Vi håber I får lyst til at deltage i byens tilbud og arrangementer – der er noget for enhver smag.

Vi glæder os til at se jer.

Mange hilsner

Bestyrelsen

Så der er julehygge i Værum klubhus, Værum Kirke og i anlægget ved branddammen.

Søndag den 28.11.21 –  fra kl.12.00   

Vi sælger juletræer (overskuddet går til byens hjertestarter). Vi håber at rigtig mange har lyst til at købe årets juletræ hos Værum GF – vi tilbyder, at levere træet hvis nogen har problemer med transporten.

VGFs klubhus er lavet om til julestue, og her kan du sikre dig frokosten – vi sælger grillpølser, æbleskiver, julegløgg, øl og vand.

VGFs støtteforening er i julehumør – til alle børn der kommer med en flot juletegning, vil der være en gratis godtepose (giv lige besked til julemandens hjælper på tlf. 21 28 87 96, så julemanden ved hvor mange poser han skal levere i Værum).

Der vil også være mulighed for at smage på vores Værum Vin. 

Kl. 14.00 er der en lille gudstjeneste i Værum Kirke.

Efter gudstjenesten ca. kl 14.30 vil lysene på de nye træer i anlægget ved dammen blive tændt, og vi synger en sang eller to.

Vi vil gerne lave salgsboder, hvis nogen har lyst til at sælge ting man sidder og nørkler med derhjemme, så send en sms på tlf. 21 28 87 96.

Jule hilsen Værum GF, VGFs støtteforening og Værum Menighedsråd.

 

Julehygge i Værum

Søndag den 28.11.21 (første søndag i advent) er der julehygge i Værum

Foreløbigt program

Kl. 12.00:

VGFs klubhus er lavet om til en hyggelig julestue hvor der sælges æbleskiver og julegløgg, pølser, øl og vand

Ligeledes fra Kl. 12.00:

sælges der juletræer, hvor overskuddet går til byens hjertestartet – vi leverer gerne juletræet hjemme hos dig, hvis du har transportproblemer.

Kl. 14.00:

er der gudstjeneste i Værum kirke og ca. 14.30 går vi ned til anlægget hvor vi tænder byens juletræer.

Støtteforeningen er i julehumør, så derfor er der en gratis slikpose til alle børn iflg. med en voksen

Der vil også være smagsprøver på Værum Vinen

Skulle der være nogen der har lyst til en salgsbod, til at sælge årets nørklerier fra – så send en sms på 21288796.

Det er de punkter vi har klar nu, måske kommer der flere til – så sæt endelig kryds i kalenderen og lade os være fælles om at starte julen op i Værum.

 

Med venlig hilsen

Værum GF og Støtten

Målaktier ophører

Kære målaktionær i Værum GF

Vi må i Værum GF erkende, at tiden er løbet fra målaktien – listen over aktionærer, bliver mindre og mindre. Derfor har vi besluttet at vi lukker og slukker – der er ikke mere noget, som hedder målaktier.

Tusind tak til alle jer trofaste aktionærer, som har bidraget Værum GF økonomisk ved at eje en aktie.

Det er slut nu ”lad falde det som ikke kan stå”

Vi håber I alle stadigvæk, vil bakke op om Værum GF.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Vinteraktiviteter i Værum GF

Så er vi forhåbentlig godt ude af coronaens favntag og går en god vinter i møde. Ud over at fodbolden ruller for fuld fart i Værum GF, er det tid nu til at starte klubbens vinteraktiviteter op.

Badminton:

Vi spiller badminton på Langå Skole i drengenes gymnastiksal fra den 01.09.21 til den 30.04.22 – har du lyst til lidt motions badminton og har du en makker du kan tage med, så ring til Kamma på tlf. 22182457 og hør lidt om der er ledige timer – en time koster kr. 600,00 for en hel sæson.

 

Stram op gymnastik:

Motionsgymnastik ”stram op” er både for kvinder og mænd – vi mødes hver onsdag på Langå skole i drengenes gymnastiksal kl. 19.05 – første aften er onsdag den 15.09.21. Du kommer møder bare op, men har du brug for lidt mere information, så kontakt vores instruktør Ulla på tlf. 26808411, Ulla er klar til at hjælpe – prisen for en hel sæson er kr. 300,00

Krudtuglen:

Krudtuglen er en børne- og ungdomsklub, som mødes hver anden onsdag. Vi starter onsdag den 15.09.21 kl. 18.30 og fremadrettet på onsdage i ulige uger – prisen er kr. 75,00 indtil jul, og igen kr. 75,00 efter jul. Krudtuglen er et sted, hvor man på tværs af klasser og skoler, lærer hinanden at kende gennem krudtuglens aktiviteter  – 5 til 6 ildsjæle sørger for det bliver nogle gode klubaftener. Har du brug for mere information, er du velkommen til at kontakte Thilde på tlf. 21288796 – man møder bare op og bliver tilmeldt på stedet.