Køb juletræ og støt byens hjertestarter

VGF sælger juletræer og overskuddet går til drift af byens hjertestarter.

Søndag den 3. december kan du købe juletræer ved klubhuset, når der er julehygge for hele familien mellem 11.00-14.00. Hvis ikke du selv kan transportere træet hjem, er der mulighed for at få det leveret.

Efter søndag flytter salget af juletræer op til Thilde og Kaj, Gl. Landevej 1.C.

 

Hilsen fra Julemanden – kommer der børn?

Julemanden vil gerne sikre sig, at han har slikposer med til alle børn, når han kommer i klubhuset søndag den 3. december.

Thilde har lovet at hjælpe julemanden, så send en SMS eller mail til Thilde og giv hende et praj, hvis dit barn kommer. Godterposen koster 25 kr.

Kontakt Thilde på 21 28 87 96 eller thilde-kaj@mail.tele.dk senest den 28. nov.

Julehygge i Klubhuset – søndag den 3. dec.

Den 1. søndag i advent inviterer VGF og støtteforeningen til julehygge i klubhuset fra 11.00-14.00.

Julemanden kommer og leger med børnene. Han deler julegodter ud – husk derfor at tilmelde dit barn. Godterposen koster 25,- kr.

Der kan købes gløgg og æbleskiver, som kan nydes i godt selskab med dine naboer.

Du kan smage årets Værum Vin og selvfølgelig købe en flaske eller flere med hjem.

Der sælges juletræer og hvis du ikke selv kan slæbe det hjem, kan der arrangeres levering.

Du er meget velkommen til at få en lille salgsbod i klubhuset. Det giver ekstra hygge og stemning med en god handel.

Klokken 14.00 er der en lille julegudstjeneste i kirken, hvorefter juletræet ved dammen tændes i fællesskab klokken ca 14.30.

Tilmelding til godterpose eller salgsbod til Thilde på 21 28 87 96 eller thilde-kaj@mail.tele.dk senest den 28. nov.

 

Ved du hvor hjerte-starteren er?

Byens hjertestarter hænger i kirkens redskabsrum. Bygningen som også rummer kapel mv. har skilte hængende på begge gavle, hvor man kan se, at der hænger en hjertestarter i bygningen.

Der står en gadelampe, så der altid er oplyst foran bygningen.

Hjertestarteren fortæller dig trinvis, hvad du skal gøre.

En hjertestarter kan kun give stød, hvis der er flimmer i hjertmuskulaturen, så hjerterytmen kan stødes på plads. Hvis hjertet står helt stille, vil hjertestarteren bede dig om at fortsætte med manuel hjertemassage indtil hjælpen når frem.

Modige mænd søges

Kvinderne er i overtal på de skrå brædder, når Værum varmer op til dilettant. Der mangler modige mænd, der tør træde op.

Har du lyst til at være med i forestillingen til den kommende vinter?

Læsningen starter omkring nytår og forestilling spilles i marts måned. Der er to forestillinger i forsamlingshuset og der spilles en hverdagsaften på plejehjemmet Kildevang i Langå.

Fra nytår og til forestillingens afvikling, øves der to gange om ugen. Typisk søndag aften og en hverdagsaften.

Dilettantholdet har det super sjovt sammen undervejs fra læsning til forestilling.

Er du mand og har du lyst til at være med i den kommende forestilling, tag kontakt til Anders Toft Sørensen på tlf. 24 49 03 22.

Har du bøger til bogcafe?

Forsamlingshuset er åben for aflevering af bøgerne lørdag kl 10-16 og igen mandag til banko. Der vil være delvis bemanding i dette tidsrum. Er der ingen i huset, når du kommer, sættes bøgerne i gangen.
Hvis du ikke donerer dine bøger til “biblioteket” og ønsker dem retur, skal der skrives tydelig navn og adresse i disse bøger.