Hellig tre konger – fakler, sang og hotdogs

Torsdag den 4. Januar fejrer vi Hellig tre konger med en af de nyere traditioner i Værum.

Klokken 17.00 mødes vi ved branddammen og tænder fakler. Sammen synger vi de første vers af den meget lange salme “Dejlig er den himmel blå”.

Vi går op til kirken og synger endnu nogle vers, inden vi går ind til en kort gudstjeneste, hvor de sidste vers synges.

Efter gudstjenesten er der pølser og brød i forsamlingshuset – arrangeret af menighedsrådet.

En dejlig måde at slutte julen og begynde et nyt år.

Godt nytår

Værumnet ønsker alle et godt nytår!

Hjælp hinanden med at komme trygt og sikkert ind i 2018.

VGF, Forsamlingshuset, kirken og Støtteforeningen er klar med nye arrangementer i det kommende år og håber, at I har lyst til at deltage i nogle af dem.