Skt. Hans aften tirsdag den 23. juni

Pga. af forsamlingsforbuddet har vi valgt at aflyse den traditionelle fejring af Skt. Hans aften med bål i Bjerreskoven.

I stedet afholder vi kondibingo i tidsrummet 17.00 – 19.00, hvor man kan deltage i små grupper. Vi opfordrer til, at man forsøger at møde op på forskellige tidspunkter.

Man starter ved klubhuset, hvor man køber bingoplader for 20 kr. stk. eller 3 stk. for 50 kr. Så går man en udvalgt rute, hvor der er sat skilte med tal, som man krydser af på sine plader, efterhånden som man når til dem. To hele rækker belønnes med 20 kr. i præmie, mens der gives 50 kr. for en fuld plade.

Målet er ved klubhuset, hvor der kan købes pølser, brød, øl, vand og slikposer, som kan nydes i det fri med god afstand mellem grupperne.

Vi opfordrer alle til at overholde gældende Corona-regler.

Med venlig hilsen Støtteforeningen