Værum Forsamlingshus

Selskabslokaler med plads til 100 gæster

Kun 8 km fra Randers finder du Værum Forsamlingshus, som trods sin over 100 års historie, er et moderne hus med de faciliteter der kræves, når man skal holde en stor fest. Hvis du bor i Randers, Langå, Hadsten, Paderup eller omegn, er der ikke langt til Værum forsamlingshus, hvor du har mulighed for at leje selskabslokaler til din næste fest.

Uanset om du skal fejre bryllup, konfirmation, rund fødselsdag eller guldbryllup, har Værum Forsamlingshus rammerne til en godt arrangement.

Se priser og kontaktinformationer.

Køkkenet har to komfurer, hver med varmluftovn og 4 kogeplader. Der er professionel industriopvaskemaskine, der hurtigt og effektivt kan håndtere store mængder opvask. I husets bryggers er der ekstra køleskabe til mad og drikkevarer. Der er neutralt, hvidt porcelæn, glas og bestik, så du kan dække op til maksimalt 100 gæster, med service til forret, middag, dessert og kaffe.

Du har mulighed for at dække op på traditionelle lange borde, eller du kan vælge at lade dine gæster sidde ved runde borde fordelt i den store sal. Stolene i forsamlingshuset er alle polstrede. Stof på stole og gardiner er holdt i en neutral grå farve, så du med duge og pynt kan sætte dine farver og stemning på dit selskab. Se billeder fra forsamlingshuset.

Forsamlingshusets to sale hænger sammen, men kan adskilles med forhæng. Der er forskellige loftshøjder i de to lokaler, så du har mulighed for at indrette dit festlokale med fx. dansegulv med højt til loftet og mere intim kaffehygge i den del, hvor der er lavere til loftet.

Har du lyst til at lave en bar, er der en mobil bar, som kan anbringes hvor som helst i lokalet.

Der er en forholdsvis stor scene tilknyttet den store sal.

I forgangen er der adgang til henholdsvis dame- og herretoiletter. Fra salen er der direkte adgang til et stort handicaptoilet, hvor der også er pusleplads.

Ved sportspladsen er der stor parkeringsplads, hvor dine gæster kan sætte bilen – og gerne må lade den stå til dagen efter. Parkeringsarealet omkring forsamlingshuset hører til smedeforretningen, som er nabo til forsamlingshuset. Her kan din bil nemt komme til at holde i vejen for lastbiler og trucks, Især hvis bilen skal stå til dagen efter.

Forsamlingshuset lejes ikke ud til ungdomsfester.