VGF sælger juletræer og overskuddet går til drift af byens hjertestarter.
Søndag den 3. december kan du købe juletræer ved klubhuset, når der er julehygge for hele familien mellem 11.00-14.00. Hvis ikke du selv kan transportere træet hjem, er der mulighed for at få det leveret.
Efter søndag flytter salget af juletræer op til Thilde og Kaj, Gl. Landevej 1.C.
Byens hjertestarter hænger i kirkens redskabsrum. Bygningen som også rummer kapel mv. har skilte hængende på begge gavle, hvor man kan se, at der hænger en hjertestarter i bygningen.
Der står en gadelampe, så der altid er oplyst foran bygningen.
Hjertestarteren fortæller dig trinvis, hvad du skal gøre.
En hjertestarter kan kun give stød, hvis der er flimmer i hjertmuskulaturen, så hjerterytmen kan stødes på plads. Hvis hjertet står helt stille, vil hjertestarteren bede dig om at fortsætte med manuel hjertemassage indtil hjælpen når frem.
Kvinderne er i overtal på de skrå brædder, når Værum varmer op til dilettant. Der mangler modige mænd, der tør træde op.
Har du lyst til at være med i forestillingen til den kommende vinter?
Læsningen starter omkring nytår og forestilling spilles i marts måned. Der er to forestillinger i forsamlingshuset og der spilles en hverdagsaften på plejehjemmet Kildevang i Langå.
Fra nytår og til forestillingens afvikling, øves der to gange om ugen. Typisk søndag aften og en hverdagsaften.
Dilettantholdet har det super sjovt sammen undervejs fra læsning til forestilling.
Er du mand og har du lyst til at være med i den kommende forestilling, tag kontakt til Anders Toft Sørensen på tlf. 24 49 03 22.
Forsamlingshuset er åben for aflevering af bøgerne lørdag kl 10-16 og igen mandag til banko. Der vil være delvis bemanding i dette tidsrum. Er der ingen i huset, når du kommer, sættes bøgerne i gangen.
Hvis du ikke donerer dine bøger til “biblioteket” og ønsker dem retur, skal der skrives tydelig navn og adresse i disse bøger.