Værum i dyst om 10.000 kr.

Søndag den 10. september bød på en solrig eftermiddag til dagens lokaldyst, og Værum viste sig fra sin stærkeste side og samler hele 145 deltager fra 0 til 85 år til Lokaldysten.

Den by som kan præstere flest kilometer i forhold til antal indbyggere vinder 10.000 kr. til et fælles tiltag i byen.

Man kunne vælge mellem at cykle 7,9 km (en tur omkring Frisenvold), løbe 4,7 km. eller gå 1,2 km. Man måtte tage alle de ture man ville – jo flere omgange, jo flere kilometer i puljen. Børnene blev alle belønnet med en fin medalje for deres indsats.

Tusind tak til de 145 deltagere, som cyklede, løb eller gik med sved på panden til fordel for fællesskabet i Værum. Undervejs var der vand og frugt til deltagerne.

Når de valgte kilometer var tilbagelagt, var der pølser på grillen og kølige drikkevarer klar.

Tak til Annemette fra DGI og Jesper fra Randers Kommune (Bevægelse for livet) for energisk deltagelse.

Tak til de mange frivillige for en fantastisk indsats fra tidlig morgen kl 8.00 til vi lukkede og slukkede kl 17.00.

Tak også til kontrollanterne fra Asferg der mødte op med godt humør.

Nu venter vi i spænding på det samlede resultat – måske har byen samlet gjort sig fortjent til 10.000 kr.

Vi krydser fingre.

Kalder alle børn

Kender du Krudtuglen? Det er Værums egen børne- og ungdomsklub. I vinterhalvåret er der klubaften hver anden onsdag i klubhuset på stadion fra 18.30 – 21.00. De mindste kan hentes før, hvis det bliver for sent i forhold til sengetid.

Krudtuglen drives af frivillige voksne som selv har været Krudtugle da de var børn i byen.

Børnene hygger sig med spil og aktiviteter som fx at skære græskarmænd og lave bolsjer. Sæsonen slutter med en tur til Water and Wellness i Randers.

Kig forbi og se om det er noget for dine børn. Det er en god måde at få lokale kammerater.

Krudtuglen starter den 13. september.

Nu starter efterårets aktiviteter

Der er masser af spændende aktiviteter i VGF, hvor du kan få rørt kroppen og blive i godt humør. Der er tilbud til alle aldersklasser.

Nu starter sæsonen op, og du har mulighed for at melde dig på en eller flere af de aktiviteter VGF tilbyder:

Skal Værum vinde 10.000 kr. til fællesskabet?

Den 10. September er Værum med i kommunens Landsby-dyst, hvor lokalsamfund konkurrerer om at vinde 10.000 kroner til brug for et fælles initiativ der understøtter bevægelse og motion.

Dysten har fokus på bevægelse, og den landsby som kan præstere flest kilometer i forhold til antal indbyggere vinder. Alle kan være med i dysten. Unge som gamle.

På forholdsvis korte ruter, som udgår fra Værum Klubhus, kan du være med til at lægge kilometer i puljen. Du kan vælge mellem:

  • Gå en eller flere omgange på rute i byen (asfalt og grusvej) på 1200 meter.
  • Løbe en eller flere omgange på løberuten på 4 km.
  • Cykle en eller flere ture på cykelruten på 7,7 km.

Jo flere omgange, jo flere kilometer i puljen!

Alle deltagere får udleveret en t-shirt på dagen.

Tag nabo, børn, familie og venner med og bevæg dig for fællesskabet.

Værum sommerfest

Program for dagen

9.00 Køb morgenmad og kaffe på pladsen
9.00 Hyggemusik med Hans og Co.
10.00 Hoppepuden er klar
10.00 Traktortræk med havetraktorer – kom og vis hvad din havetraktor duer til
11.30 Frokost – køb grillpølser og kold kartoffelsalat
12.00 Tombola med flotte præmier (især for børn)
13.00 konkurrence – åben øl med minigraver 12.00-14.00 Livemusik på pladsen ved Dansk Topper
18.00 Slut på en dejlig dag

Kiosken er åben hele dagen med drikkevarer, slik, chips, slush-ice og som noget nyt – franske hotdogs.

Tag din nabo med på Værum Stadion og vær med til at skabe en hyggelig dag for store og små.

Fodbold-turnering på stadion

Fra den 29. juli til og med 5. august er der masser af liv på stadion.

Værum GF har inviteret lokale klubber til sommerturneringen Sparekassen Djursland Cup. I ugens løb vil 6 hold hver spiller 2 kampe, og lørdag spilles 3 finalekampe.

Uanset om du er til fodbold eller ej, er du velkommen til at kigge forbi og hygge dig på stadion. Grillen er tændt og der er kolde drikkevarer i køleskabet.

fodbold på stadion

Sæt kryds i kalenderen

Du kan allerede nu sætte kryds i kalenderen til de næste fælles aktiviteter i Værum.

19. august – sommerfest på stadion
En fælles dag for store og små
– Morgenmad
– Loppemarked
– Hoppepude
– Lotteri
– Fodboldkampe
– Havetraktor-træk
– Grill-pølser og drikkevarer

10. september – Værum tæller kilometer
DGI har sat 10.000 kr. på højkant mellem 7 landsbyer. Den af de 7 landsbyer som kan præstere flest kilometer, vinder de 10.000 kr. som skal bruges til en fælles aktivitet i byen.

Man kan vælge mellem at gå 1,2 km, løbe 4 km eller cykle 7 km.

Opdatering af Sct. Hans i Værum

Foto af Sct. Hans bål

Flyttes til klubhuset

Traditionen tro arrangerer Støtteforeningen i Værum. Men i år bliver det anderledes.

Afbrændingsforbud på grund af tørken gør, at det bliver en aften uden bål. Og i stedet for at være på Sct. Hanspladsen ved gyllebeholderen, foregår arrangementet i Klubhuset.

Har du lyst til at gå en tur i den skønne natur i vores nærområde, starter aftenen med en gang kondi-bingo. For dem som ikke har prøvet det før, så behøver man ikke være i god form for at dyrke kondi-bingo. Man går en tur på en fastlagt rute, og undervejs står der små skilte med numre. Man krydser numrene af på de bingo-plader, som man har købt ved rutens start ved Klubhuset.

Plader til kondi-bingo sælger ved Klubhuset fra 17.00-17.30. De koster 20,- kr. pr stk. 3 stk. for 50,- kr.

Der er præmie på 20,- kr. hvis man har to hele rækker på en plade – og 50,- kr. hvis man har hele pladen fuld.

I klubhuset sælger Støtteforeningen pølser, brød, øl, vand, slik, kage og kaffe. Overskuddet går som altid til aktiviteter for byens børn via VGF.

Vel mødt til Sct. Hans-aften i Værum.