Krudtuglerne – Værum GF

Børneklubben Krudtuglen er et tilbud til børn og unge i folkeskolealderen i Værum og omegn.

Onsdage i ulige uger kl. 18.30 mødes børnene i Værum klubhus til en aften med hygge, spil og
kreative aktiviteter sammen med jævnaldrende.

Lige nu består klubben af 9 børn i alderen 6 til 12 år, men vi håber at byde endnu flere velkommen i
den kommende sæson.

Ofte er der planlagte aktiviteter, som man kan vælge at deltage i – tidligere har det fx været
bolsjelavning, græskarskæring eller aktivitetsløb. Andre gange er det blot et frirum, hvor børnene
kan snakke, lege og være sammen på tværs af skoler og årgange.

Pris for medlemskab: 75 kr. pr. sæson (7 mødegange).

Klubstart: onsdag d. 10. september.

Mere information hos Thilde på tlf. 21 28 87 96