Fodboldtrøje-fredag

Fredag d. 6. marts
Kom og se Værum GF’s flotte gule trøjer side om side med andre af Randers FC’s samarbejdsklubbers i Randers Storcenter. Klubbens trøjer vil være udstillet hele ugen, og vi synes det er en fantastisk måde at vise vores by og klub frem på.

Arrangementet er i samarbejde med Randers FC og Randers Storcenter.
Shaan Blade (bestyrelsesmedlem) er primus motor på VGF’s deltagelse og har gjort en stor indsats for at vi – som måske en af de mindste klubber i fællesskabet – er repræsenteret under hvælvingen i Randers Storcenter

Trøjerne udlånes af alle klubberne og returneres selvfølgelig efter eventen.
Vi opfordrer alle ledere, spillere og øvrige medlemmer samt borgere i Værum til at kigge forbi!

Kom og støt Værum GF, mød andre fra byen og nyd fodbold stemningen på denne spændende fredag, hvor vi jo alle skal have en fodboldtrøje på.
Tak til Hanne Kjærsgaard fra Randers Storcenter for initiativet og samarbejdet.

Vi håber mange af jer vil kigge forbi og finde Værums gule trøjer!

Vel mødt

Info fra Hundelegepladsen

Værum Hundelegeplads har afholdt generalforsamling i god ro og orden.

Der blev aflagt et flot regnskab med et overskud på 3.148,10 kr. 

Bestyrelsen består forsat af følgende

Formand: Heidi Sørensen

Næstformand: Anni Lykkegaard Guldbrandsen

Kasserer: Hans Jørgen Larsen

Suppleant: Camilla Pape

Revisor: Per Skovlund Nielsen

Bosætningskampagnen i Værum

Den 15. januar mødtes 14 frivillige fra Værums bosætningsgruppe sammen med koordinator Kristian Fredslund fra Randers Kommune i VGF’s klubhus.

Randers Kommune stillede med fem medarbejdere i alt og var dermed stærkt repræsenteret i bestræbelserne på at følge op på tidligere møder i august og september. Her havde vi – via Værum Bys kernefortælling og en SWOT-analyse (styrker, svagheder, muligheder og trusler) – udviklet en grundidé til, hvordan Værum skal promoveres i kampagnen.

Bosætningskampagnen er en indsats, hvor Randers Kommune vil bruge cirka en tredjedel af 600.000 kr. på at markedsføre Værum som én af tre byer, der skal have særlig opmærksomhed i forhold til at tiltrække nye tilflyttere. På Randers Kommunes hjemmeside kan man læse:

”Randers Kommune arbejder aktivt på at tiltrække nye borgere gennem strategier, der fremhæver byens natur, kultur og stærke fællesskaber, ofte under fællestitlen ‘Rum til det hele’. Kampagnerne fokuserer på både byudvikling og bosætning i lokalområder og landsbyer, med specifikke indsatser i områder som f.eks. Værum.”

Det er en fantastisk mulighed for os til at blive mere synlige – blandt andet i Aarhus – som en landsby, der er værd at flytte til.

På mødet den 15. januar blev vi – via en brainstorm – enige om, hvordan vi i fællesskab kan markedsføre Værum gennem møder og interviews med borgere, der kan bekræfte, at Værum er en nær og imødekommende landsby, hvor fællesskab og traditioner fylder meget. Nye beboere bliver hurtigt en del af det aktive lokalmiljø, hvor alle hjælper hinanden. Naturen er lige uden for døren med stier, udsigt og ro og man kan både leve anonymt eller deltage i et levende fællesskab med aktiviteter for alle aldre.

Ved at række ud til folk i byen har vi nu en lang liste af fantastiske frivillige, som har meldt sig til at fortælle deres historie til Kristian og hans team i april og maj, hvor der skal interviewes, fotograferes og videofilmes til den store guldmedalje.

Vi takker alle, der vil deltage, og vi vender tilbage med opfølgning senere.

Foreningerne i Værum By

Generalforsamling

✅Mandag d. 23. marts holder Værum Forsamlingshus og Værum Vandværk deres årlige generalforsamling.

Traditionen tro holder vi begge generalforsamlinger inden vi går over til det uformelle kaffe og lettere forplejning – med løs snak og hygge. ☕️

❌Sæt kryds i kalenderen – nærmere omkring dagsordenen følger.

Vi ses 😄

Fastelavn i forsamlingshuset

Børnefræserne vil hermed gerne invitere resten af byens børn, i ALLE aldre, med til fastelavnsfest i Værum Forsamlinghus.
Det foregår søndag den 15/2 Kl 10. Tilmelding senest 11/2 på lines.inbox@gmail.com
Støtteforeningen bidrager til dette arrangement og der vil være flotte præmier.

Nyt om cykelsti

Kort opdatering fra Randers Kommune om cykelsti fra Haslund til Værum:

Projekteringen er i fuld gang. 

Randers Kommune forventer at være færdige med projekteringen senere på foråret her i 2026. 

Dernæst går man i gang med at kontakte lodsejere med henblik på at købe de nødvendige arealer osv. 

Projektet forventes fortsat være færdigt, så den færdige cykelsti står færdig inden 31. december 2027. 

Børnefræs starter igen

Kalder alle børn (og deres voksne) i Værum og omegn!

Vi er en lille gruppe forældre, der drømmer om at styrke et lokalt netværk blandt børnefamilier og give vores børn nogle sjove oplevelser sammen. Derfor genopliver vi konceptet Børnefræs, hvor vi hver anden søndag kl. 08.30-10.00 omdanner Værum Forsamlingshus til en megasej forhindringsbane, hvor ungerne kan klatre, rutsje, springe, kravle og brænde energi af 🏃‍♀️🏃‍♂️💨

Hvis vejret er godt, vil vi nogle gange planlægge udendørs aktiviteter, fx boldspil på stadion. Aktiviteterne henvender sig til aldersgruppen 1-6 år, og det koster kun 150 kr. pr. barn halvårligt at være med.

Så kom og hop, dans og leg med os! Vi starter 1. februar. Der vil være kaffe på kanden, medbring evt. selv madpakken.

Vi er gode til at få tingene til at ske lokalt, men jo flere vi er, jo sjovere bliver det, så vi håber på stor opbakning.

Har I spørgsmål, eller ønsker I at tilmelde jer til kommende sæson, så skriv til Line på lines.inbox@gmail.com 😊

Nytårsappel lørdag den 7. februar kl 15.00

Vær omklædt og klar kl 15.00.

Vi spiller fodbold i en times tid og hygger i klubhuset frem til klokken 17.00 hvor der er spisning Vi arbejder på at det bliver uden brugerbetaling og håber at finde noget billigt grutning til jer 🤪. Efterfølgende vil trænerne fortælle lidt om forventningerne til sæsonen 2026.

Vi håber vi kan hygge os med snak og et par øl, og måske en fodboldkamp i TV efterfølgende Vi er nødt til at vide hvor mange der dukker op på grund af madbestilling, så giv mig besked at du kommer.

Vi glæder os rigtig meget til den nye sæson og håber I bakker op ligesom i plejer ⚽️⚽️

Vi ses – På bestyrelsens vegne Hansi

Generalforsamling Hundelegepladsen

Værum Hundelegeplads indkalder til generalforsamling lørdag d. 28. Februar på Værum Hundelegeplads

Vi starter med en gå-tur for både to- og firbenede kl. 10.00 og selve generalforsamlingen starter kl. 11.00

Dagsorden iflg. Vedtægterne.

Vi glæder os til at se jer

Værum Hundelegeplads