Hyggelig Hellig Tre Konger for hele familien

Søndag den 5. januar klokken 17.00 fejrer vi Hellig Tre Konger i Værum.

Traditionen tro mødes vi ved gadekæret ved siden af kirken. Her uddeles fakler og i fællesskab synger vi de første vers af salmen om de vise mænd fra Østerland.

Vi går med faklerne op til kirken, hvor vi synger endnu en bid af salmen. I kirken synger vi salmen færdig. Der er en kort gudstjeneste og bagefter er der gratis pølser og brød for alle deltagere i Værum Forsamlingshus.