Skal Værum vinde 10.000 kr. til fællesskabet?

Den 10. September er Værum med i kommunens Landsby-dyst, hvor lokalsamfund konkurrerer om at vinde 10.000 kroner til brug for et fælles initiativ der understøtter bevægelse og motion.

Dysten har fokus på bevægelse, og den landsby som kan præstere flest kilometer i forhold til antal indbyggere vinder. Alle kan være med i dysten. Unge som gamle.

På forholdsvis korte ruter, som udgår fra Værum Klubhus, kan du være med til at lægge kilometer i puljen. Du kan vælge mellem:

  • Gå en eller flere omgange på rute i byen (asfalt og grusvej) på 1200 meter.
  • Løbe en eller flere omgange på løberuten på 4 km.
  • Cykle en eller flere ture på cykelruten på 7,7 km.

Jo flere omgange, jo flere kilometer i puljen!

Alle deltagere får udleveret en t-shirt på dagen.

Tag nabo, børn, familie og venner med og bevæg dig for fællesskabet.