Kender du Krudtuglen? Det er Værums egen børne- og ungdomsklub. I vinterhalvåret er der klubaften hver anden onsdag i klubhuset på stadion fra 18.30 – 21.00. De mindste kan hentes før, hvis det bliver for sent i forhold til sengetid.
Krudtuglen drives af frivillige voksne som selv har været Krudtugle da de var børn i byen.
Børnene hygger sig med spil og aktiviteter som fx at skære græskarmænd og lave bolsjer. Sæsonen slutter med en tur til Water and Wellness i Randers.
Kig forbi og se om det er noget for dine børn. Det er en god måde at få lokale kammerater.
Krudtuglen starter den 13. september.