Nyhed! Kontingent til forsamlingshuset kan betales online

Dette foregår via portalen NEMTILMELD.

Tilmeld dig fællesskabet. Når du har registreret og betalt via Nemtilmeld, kan vi fremadrettet kontakte dig via mail om arrangementer, informationer og årligt opkrævning, så du ikke “misser” informationer, arrangementer m.m.

Det koster kr. 250 for en hel husstand at være medlem i et år.

Værum by er en landsby – hvor vi kun har foreningernes tiltag at samles om. Det værner vi omkring – og støtter op om det store fællesskab.

I gamle dage var det en borgerpligt at bakke op omkring Forsamlingshuset – det er det ikke mere. Huset overlever af frivillige indbetalinger – og udlejning.

Vi laver et frivilligt arbejde i byen og samarbejder med bla. Værum GF om sportsaktiviteter i huset – for hele familien, hele ugen igennem – og med flot opbakning.

Derfor skal vi sikre at vi HAR et indendørs sted, hvor vi kan samles omkring de tiltag, byens borgere ønsker – DINE ØNSKER….

Bestyrelsen drifter huset med frivillig støtte, både med hænder og med økonomi….

Derfor sætter vi stor pris på – at netop DU og din husstand bakker op omkring vores FÆLLES HUS I BYEN – så også DU og dem du kender har et sted lokalt, hvor man kan mødes til fælles arrangementer eller har mulighed for at leje til fordelagtigt penge – hvis man har brug for større lokaler til eget brug.

I 2025 har vi planer om følgende i Værum Forsamlingshus:

  • Bankospil (forår og efterår)
  • BOGCAFE – lån gratis bøger
  • Sommerfest
  • Foredrag
  • Fællesspisning / julefrokost
  • Randers Egnsteater forestilling

Du kan følge med i hvad og hvornår på Facebook – Værum Forsamlingshus eller på www.vaerum.net – eller på opslag i vinduet i Forsamlingshuset.

Det koster kr. 250 for en hel husstand at være medlem i et år.

MEDLEMMER /MEDLEMSKAB

Bestyrelsen forestår opkrævning af medlemskab/kontingent hvert år i 4. kvartal for det kommende år.

Medlemskab er gældende fra 1. januar – 31. december

Kontingentstørrelse fastsættes af den ordinære generalforsamling.

Medlemmer af Værum forsamlingshus skal have et tilknytningsforhold til Værum-Ørum sogn eller være bosat i området. Hvert medlemskab er gældende for 1 stemme, og omfatter hele husstanden.

Udmeldelsen skal ske skriftlig til bestyrelsen, eller man betragtes som udmeldt ved manglende betalt kontingent.

Eksklusion af medlemmer: Såfremt et medlem misbruger huset eller overtræder de gældende regler for leje af Værum Forsamlingshus, kan bestyrelsen ekskluderer medlemmet.

Vi sender årligt opkrævning ud til tidligere medlemmer for det kommende år. Nye medlemmer kan melde sig ind hele året.

Tak for din støtte til fællesskabet i VÆRUM.

Med venlig hilsen, og på forhånd tak for din opbakning

Værum Forsamlingshus´ bestyrelse:

Lone Skovrider Sørensen , Jette Nielsen, Vibeke Nielsen, Heidi Aalestrup og Lene Nørgaard