Værum kan noget særligt ![]()
Og sikke en aften i Værum!
Fredag op til Pinse, samlede vi hele 120 af byens 300 borgere til Informationsmøde og Frivillig Fejring — og hvilken energi, hvilket fællesskab, hvilken stolthed.
Vi alle i Værum vil gerne sige en stor tak til alle jer, der delte jeres aktiviteter, projekter og idéer. Det var inspirerende at høre om alt det, der sker i vores lille by — og alt det, vi skaber sammen.
![]()
![]()
Værum GF
![]()
Krudtuglen
Værum Seniorerne
Værum Legeplads
Værum Hundelegeplads
Værum Støtteforening
Værum Forsamlingshus
Værum Vandværk
Værum Varmeværk
Værum Menighedsråd
Værum Ørum Fællesrum
Flagalle
Opfinderens Have
Områdefornyelse
Cykelsti
Og en tak til Randers Kommune som også troppede op og fortalte om den aktuelle bosætningkampagne, som netop i disse dage går i gang.
Skulder ved Skulder – hedder kampagnen – netop om vores fantastiske by Værum.
En særlig tak til alle frivillige, både jer der stod op og fortalte, jer der hjalp før, under og efter arrangementet, og jer der hver uge får hjulene til at køre i foreningerne. Uden jer var der ingen Værum.
Tak til Hans Jørgen Larsen og Lene Tønning Nørgaard for at sætte arrangementet sammen.
Og tak for de stærke ord og for jeres vedholdende engagement i byen. I er en vigtig del af den ild, der holder fællesskabet varmt.
Aftenen bød på mange informationer om status og projekter, fejring af frivilligheden, et imponerende pølsebord fra Frederiksberg Slagteren og kæmpe lagkager fra Hornbæk Bageren i Vorup til dessert med øl og vin til. Alt sammen finansieret af de midler, vi i fællesskab har vundet og tiltrukket til Værum.
Vi er stolte.
Vi er taknemmelige.
Og vi er glade for at bo i en by, hvor fællesskabet møder op — også en fredag aften i pinseweekenden.
Tak for jer alle i Værum By![]()



























