Nabo-hygge i forsamlingshuset

Torsdag d. 18. januar er tema-aften i forsamlingshuset. Temaet er “HYGGE”. Dørene åbner klokken 19.00.

Mød op til et par hyggelige timer med dine naboer. Forsamlingshuset har kaffe og te klar. Du må meget gerne medbringe kage eller andet hyggemums til fælles buffet.

Medbring også gerne kortspil, brætspil, bøger, håndarbejde eller andet, som du gerne vil hygge dig og andre med.

Bogreolen er også fremme denne aften. Har du bøger, som du vil dele med vi andre i byen, er du velkommen til at sætte dem i reolen. Du kan evt. sætte dit navn i bøgerne, så vi ved, hvor de oprindeligt hører hjemme.