Vi danser hver onsdag fra kl. 19.30 til 21.30, kun afbrudt af en ½ times kaffepause (medbring selv drikkevarer).
Vi danser i almindeligt tøj – ikke folkedanserdragter – vi hygger os og får masser af motion.
Man kan komme som par eller som single, der skal nok blive en at danse med, og man behøver ikke at kunne danse folkedans i forvejen.
Midt i september starter den nye dansesæson (27. sept. 2023), og alle, der kunne være interesseret, er velkommen til at møde op i forsamlingshuset og prøve et par gratis danseaftener og samtidig få en fornemmelse af den hyggelige stemning.
Evt. oplysninger kan fås på 40115190 (Kirsten). Vores aktiviteter kan ses på Værums aktivitetskalender.
Siden forsamlingshusets start i 1903 har der været folkedans i forskelligt regi i Værum. I dag er folkedansen en aktivitet under Værum Gymnastikforening.