Møde om fjernvarmen og Haslund

Onsdag den 10. maj klokken 19.00 holder Værum-Ørum Kraftvarmeværk møde i Værum Forsamlingshus for de nuværende forbrugere.

Værket er ved at undersøge muligheden for at levere varme til husstande i Haslund. Værket har fået knap 700.000 kr fra EU til rådgivning om muligheden for at inddrage Haslund i værkets forsyningsområde.

Den 9. maj er der møde for borgerne i Haslund og den 10. maj vil resultatet blive forelagt de nuværende forbrugere på mødet i Værum Forsamlingshus.

Der er uddelt nyhedsbrev om mødet. Nyhedsbrevet kan også læses her på værkets hjemmeside. 

Vi mødes på stadion

Når serie 5 spiller hjemmekamp, er der tændt op i grillen på stadion.

Kom og få en hyggelig snak. Kiosken i klubhuset sælger øl, vand, kaffe og slik til fornuftige priser. Det er også muligt at købe grillpølser og brød.

Uanset om man er fodbold-fan eller ej, er en hjemmekamp en god anledning til at mødes på stadion, sludre med naboerne og støtte VGF.

Du kan se hvornår serie 5 spiller hjemmekamp under “kommende begivenheder”.

Hørte du talen til Vandværkets 100 års jubilæum?

I december sidste år, fejrede Værum Bys Vandværk, at det har leveret vand til byen i 100 år.

Højtideligheden blev fejret i forsamlingshuset og alle interessenter var inviteret til en hyggelig aften.

Hanne Gregersen havde gennemgået de gamle referater og noter fra Vandværkets mangeårige historie og sammenfattet det til en underholdende tale.

Loader Loading...
EAD Logo Taking too long?

Reload Reload document
| Open Open in new tab

Download [287.77 KB]

Gør Værum kønnere – saml affald den 2. april

Søndag den 2. april holder Danmarks Naturfredningsforening “hold Danmark ren”-dag.  Værum bakker op.

Klokken 10.00 er der rundstykker og kaffe i Klubhuset og vi aftaler, hvem der går ad hvilke veje. Der uddeles sække til opsamling af affald.

Vi håber på godt vejr, og at rigtig mange har lyst til at gå en tur og gøre en god gerning for naturen.

Mænd – sæt kryds i kalenderen!

Der er mandehørm på stadion lørdag den 17. Juni.

To hjemmekampe – både første og andetholdet spiller den eftermiddag. Dernæst grill, øl og mandehygge.

Reserver dagen (og måske dagen efter….), så det er dig der har ret til en friaften og konen der må skaffe barnepige, hvis hun også får planer den weekend.

Kom til irsk aften

Fredag den 21. april spiller McGuinness op til en festlig aften i Værum Forsamlingshus.

Klokken 18.30 starter aftenen med spisning – menuen er selvfølgelig irsk stuvning! Derefter er der dessert og kaffe/te.

Fra 19.30 til 22.00 spiller McGuinness.

Pris for medlemmer af forsamlingshuset: kr. 250
Pris for ikke-medlemmer: kr. 275
Der betales ved indgangen.

Tilmelding – ring eller sms – til:

Bjarne Hedemand mobil 50 73 34 28
Vivi Larsen, mobil, 28 29 52 75

Læs mere om McGuinness på deres hjemmeside
mcguinness