Værum Bys Vandværk åbner døren

Det nye vandværk har været under opførelse siden foråret 2020, og alle i byen har kunnet følge med på sidelinjen.

Nu vil bestyrelsen gerne vise frem, hvor langt vi er nået for dem, der har lyst.

Vi inviterer derfor indenfor på en øl og vand

lørdag den 16. november fra kl. 13-15.

Her er der mulighed for at få et indblik i maskinrummet på det nye værk.

Der vil blive afholdt indvielse, når det er helt færdig.

Læs også nyhedsbrev fra Vandværket med info om status på byggeriet.

illustration - vandværker

Motion for børn og voksne i VGF

Efterårets aktiviteter i Værum Gymnastikforening starter op efter sommerferien.

Tjek om ikke der skulle være en aktivitet som passer til dig. I VGF kan du dyrke motion, samtidig med at du kan få dig en snak med din nabo og har hyggeligt samvær. Uanset om du er barn eller pensionist – eller midt i mellem – er der sikkert et tilbud som kan passe til dig.

Badminton

Farmer Fitness

Fodbold – damer

Fodbold – herre

Folkedans

Fræs for børn

Gymnastik “stam op”

Krolf og Petanque

Yoga

Værum Sommerfest

Fra den 1. til den 7. september, er der masser af fælles aktiviteter i Værum. Tjek det spændende program og deltag i de arrangementer du har lyst til.

Fællesspisning torsdag, hvor der er Kim Larsen-musik og fortællinger, kræver tilmelding

Sct. Hans i Værum

Traditionen tro arrangerer Støtteforeningen Sct. Hans i Værum. Kom og nyd en dejlig aften på Sct. Hanspladsen ved Vestervangstien (bag gyllebeholderen). Bålet tændes cirka kl 19.00.

i Værum kan vi ikke få for mange hekse. Alle er velkommen til at komme med en heks til bålet (svigermor og skrappe tanter afvises). Der er en lille præmie til dem der laver hekse.

Har du lyst til at gå en tur i den skønne natur i vores nærområde, starter aftenen med en gang kondi-bingo. For dem som ikke har prøvet det før, så behøver man ikke være i god form for at dyrke kondi-bingo. Man går en tur på en fastlagt rute, og undervejs står der små skilte med numre. Man krydser numrene af på de bingo-plader, som man har købt ved rutens start ved Klubhuset.

Plader til kondi-bingo sælger ved Klubhuset fra 17.00-17.30. De koster 20,- kr. pr stk. 3 stk. for 50,- kr.

Der er præmie på 20,- kr. hvis man har to hele rækker på en plade – og 50,- kr. hvis man har hele pladen fuld.

I klubhuset sælger Støtteforeningen pølser, brød, øl, vand, slik, kage og kaffe. Overskuddet går som altid til aktiviteter for byens børn via VGF.

Arrangement og bål forgår først på aftenen, så børn og det arbejdende folk kan komme i seng i ordentlig tid.

Vel mødt til Sct. Hans-aften i Værum.

Foto af Sct. Hans bål

Lokaldyst 1. September – kom og vær med

Søndag d. 1. september kl. 10:00-12:00 dyster vi om at blive Randers Kommunes mest aktive lokalsamfund. Start og slut ved Værum stadion.

Alle kilometer tæller, når vi går, løber eller cykler. Det er gratis at være med, og der er ingen tilmelding.
Der vil være gratis frugt og vand til alle.

Som vanligt vil der være masser af hygge og godt selskab i målområdet. Der vil være gang i grillen og
mulighed for køb af forfriskninger.

Førstepræmien på er 10.000 kr. til det mest aktive lokalsamfund. Præmien skal bruge til et valgfrit
redskab, der har noget med bevægelse at gøre.
Vi skal dyste mod fem andre lokalsamfund i Randers Kommune: Asferg/Gassum, Assentoft, Harridslev,
Øster Tørslev og Havndal.

Vi glæder os til at se dig og din familie – hilsen Værum GF

Har du fået Værum-kalenderen?

Kalenderen for aktiviteter i Værum er blevet omdelt sammen med årets klubblad fra Værum Gymnastikforening – VGF.

Hvis du ikke har fået kalender eller klubblad, kan begge tryksager hentes i Klubhuset. Du kan alternativt sende en sms til Thilde på 21 28 87 96. Er du heldig, smider hun det i din postkasse (hvis du altså bor i nabolaget).

Du kan selvfølgelig altid finde den aktuelle kalender og klubblad her på hjemmesiden.

Hundelegepladsen – noget for dig?

Oppe ved Værum stadion har byen en lukket hundelegeplads. Der er to områder, så det er muligt at lukke mellem de to arealer, hvis der er brug for både vild og stille leg. Alle som har lyst til at anvende legepladsen er velkommen til at blive medlem.

Læs mere om hundelegepladsen her.

Hundelegepladsen har afholdt generalforsamling og referat og årsregnskab kan ses her.

foto fra hundelegepladsen